Asiatiske kyllingebryster

4 pers.

Ingredienser

4 stk. kyllingebryst

Marinade:
2 spsk. soya
1 spsk. sesamolie
1 spsk. majsolie
2 spsk. limesaft
1 tsk. honning
lidt tørrede chiliflager

Tilbehør:
300 g broccoli i buketter
2 spsk. solsikke- eller majsolie
6 spsk. oystersauce
limesaft
nudler

Fremgangsmåde

Pisk marinaden sammen. Kom kyllingestykkerne i en pose sammen med marinden og lad dem trække så længe som muligt.
Varm olien i en wok og steg kyllingebrysterne i 3-5 minutter på hver side, alt efter tykkelse. Tag kødet op, kom lidt mere olie i panden og steg derefter broccolibuketterne under omrøring, til de er sprød møre.
Vend og smag broccolien til med oystersauce og limesaft, evt. salt og friskkværnet peber. Server dem til kødet med soyasauce, sød chili-dipsauce og nudler.